Diabetes type 1 rammer oftest personer under 30 år, og antallet af nye tilfælde blandt børn og unge i aldersgruppen 10-19 år er gennem 10 år steget med 79 %. (12)
Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige at kroppens immunforsvar begynder at nedbryde de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Dette medfører at der ikke produceres insulin i kroppen, når vi indtager næring. Resultatet bliver at blodglukosen/blodsukkeret er forhøjet. Insulin er nødvendig for kroppens celler, da det fungerer som en nøgle. Insulin sætter sig på kroppens celler og gør det muligt for sukkeret at komme fra blodbanen ind i cellen, og herved kan cellen bruge sukkeret til at danne energi til kroppens processer (6).
 |
| http://www.diabetes.dk/media/533568/Billede_4_type1_insulinprod.gif |
http://www.youtube.com/watch?v=_OOWhuC_9Lw
Hvis cellerne ikke får den tilstrækkelig mængde energi begynder kroppen at tære på fedtdepoterne. Ved denne forbrænding udskilles der ketonstoffer (fedtstoffer), som i større mængder er farlig for kroppen.
Symptomer på diabetes kan være mange bl.a. vægttab, tørst, hyppige vandladning og træthed.
Diabetes type 1 kan medføre komplikationer senere i livet (senkomplikationer), hvoraf de hyppigste er:
- Aterosklerose (åreforkalkning)
- Retinopati (øjenskade)
- Nefropati (nyreskader)
- Neuropati (nerveskader)
For at mindske risikoen for at udvikle disse senkomplikationer er det vigtigt at sundhedspersonalet forstår de fire KRAM-faktorer og kan vejlede herudfra. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. KRAM bruges som hjælpemiddel for at sundhedspersonalet kan få et indblik i patientens vaner og livsstil. (BASISBOG I SYGEPLEJE)
Arv og miljø spiller ind i udviklingen af diabetes type 1 og kan ikke forebygges eller helbredes. Dog kan en god regulering af ens diabetes mindske risikoen for udviklingen af senkomplikationer samt medvirke til at man får et godt liv med diabetes (ENDOKRINE).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar