Tværprofesionelt samarbejde - interview

Når man er ung med diabtetes, kommer man i kontakt med forskellige faggrupper. Disse forskellige faggrupper samarbejder om at løse en opgave og nå et fælles mål med hver deres faglighed. Dette kaldes tværprofessionelt samarbejde. Ved tværprofessionelt samarbejde ses et andet niveau end professionernes samarbejde. Her er man som professionel socialiseret til at virke og være på en særlig måde, og det er herud fra, at man forstår sin professionelle relation til de andre faggrupper. Dette ses i kontrast til tværfagligt samarbejde, hvor man ikke får udviklet sin viden og ikke får ændret sit syn på sin egen professionalitet. Herved kan man konkludere, at det tværprofessionelle samarbejde højner niveauet for alle professioner der indblandet (8 s. 54-59).

I det tværprofessionelle samarbejde med en ung som har diabetes, indgår en sygeplejerske, diabetessygeplejerske, læge og en diætist.

På baggrund af dette, har vi valgt, at interviewe to forskellige professioner vi mener, der er relevante. Vi mener, at disse interview kan give os et indblik i, og ny viden omkring det tværprofessionelle samarbejde, samt hvordan dette samarbejde tilgodeser den unge med diabetes.

Interview med diabetessygeplejerske fra børneafdelingen:
Formålet med at interviewe en diabetessygeplejerske fra børneafdelingen er, at få et indblik i hvordan de oplærer børn og unge med diabetes, samt hvilken tilgang de benytter. Desuden ønskede vi, at finde ud af hvilke redskaber sygeplejersken tilbyder den unge med diabetes, for at give dem flere muligheder til at mestre deres sygdom. Vi vil også holde fokus på hvilke redskaber, som evt. kunne udvikles for at lette den unges liv. 

Inden vi går i gang med interviewet, forklarer vi kort, hvad vores projekt omhandler, og at fokus ligger på oplæringen ved ny opdaget diabetes hos børn og unge.

Uddybelse af den oplæring der foregår:

"Vi har en fast plan der bliver gået efter, når de bliver indlagt starter vi selvfølgelig ikke ud med undervisning, det venter vi et døgn eller to med. Men vi giver dem mappe, hvor undervisningsmaterialet er i. Det er skrevet på en måde, så børn og også små børn kan forstå det. I må gerne se mappen, og låne den. For den er rigtig god.  Og det er også den, vi tager udgangspunkt i, når vi underviser de familier som kommer her. Selvfølgelig bliver man bombaderet med spørgsmål, så vi prøver at holde igen med undervisning, men når de selv spørger, svarer vi selvfølgelig, men uanset hvor meget de spørger, så tager vi det altid igen forfra senere i undervisningen.

Vi går skematisk igennem mappen sammen med dem under oplæringen. Mappen skal være gennemgået, når de bliver udskrevet".

Hvor lang tid er der her?

"I gennemsnit en uge. Når de kommer ind, siger vi en uge til 14 dage, hvor den sidste uge er sådan en uge, hvor de tager orlov og tager hjem. Men de er indlagt fysisk i en uge, fordi de første par dage, er der en masse medicinsk behandling med at få reguleret deres blodsukker, så deres krop kommer i balance igen".

Er der længere indlæggelses tid i Hjørring?

"Ja, det mener jeg.

På andre sygehuse er det normalt, sygeplejerskerne på ambulatorierne der underviser nydiagnosticerede, men her i Hjørring er det diabetes sygeplejersker, der står for undervisningen. Vi er 4 diabetes sygeplejersker her i afdelingen".

Patienten får meget information på få dage, hvordan ser i at de tackler den information?

"Vi har diskuteret meget, om de kan tackle alt den information på en dag, fordi vi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i, om de er i krise, og om de kan tackle det. Derfor spreder vi det også gerne undervisningen ud over flere dage, det er ikke sådan de sidder dagen lang for at få undervisning. Jeg tager en time- max halvanden time ad gangen, hvor de har mulighed for at stille spørgsmål. Jeg håber, det er medvirkende til, at de bedre husker det. Men dog ser vi, at de stiller de samme spørgsmål, fordi de simpelthen ikke kan huske alt informationen".

Hvor ofte kommer de til kontrol efterfølgende?

"Efter en måned kommer de første gang her i afdelingen, og efter 3 måneder kommer de i ambulatoriet og møder deres kontakt sygeplejerske og læge, som de skal have fremover.

De kommer i ambulatoriet, indtil de er 18 år, og så kommer de i voksen ambulatoriet derefter".

Har i kendskab til en APP til diabetikere og er det noget i bruger?

"Vi bruger den der hedder kulhydrattælling. Fordi det lærer vi dem, det er en del af undervisningen, at de lærer at tælle kulhydrater, i forhold til hvor meget der er i den mad, de spiser, så udregner vi hvor meget insulin de skal have til eks. 10 g kulhydrat. Den APP er vi begyndt at bruge, det fungerer super godt".

Ville det være en god ide at udvikle en APP der kunne hjælpe diabetikere?

"Ja, det tror jeg bestemt ville være en god ide. Fordi lige netop med denne aldersgruppe gælder det om, at få dem til at måle deres blodsukker og tage deres insulin. Det sværeste ved dette, er at de kan føle sig ”overvåget”. Jeg tror helt sikkert, det ville være en god ide, og at det er den måde, vi fremover kan komme til at fange dem bedst muligt".

Hvordan får i dem til at tælle deres kulhydrater?

"Vi lærer dem det. Det er en del af undervisningen, at de lærer, at tælle hvor mange g. kulhydrat der er, i det de spiser. Det er tilmed også en del af behandlingen, maden er en del af oplæringen, og insulin er en anden del af det. Derfor er det livsvigtigt, at de ved, hvad mad de spiser, så de ved, hvad det er, der sker i kroppen, når man har diabetes, som når man ikke har diabetes".

Bruger i nogle specielle teknikker til at få dem inddraget bedst muligt i undervisningen?

"Nej, det gør vi ikke. Vi har haft Vibeke Zoffmann her, og fortælle om hendes teknikker. Derudover kører vi selvfølgelig med, at tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, men dette er ikke noget, vi bruger ligesom mappen, som vi går skematisk fremefter".

Er der et sted hvor de kan komme hen og lære at lave maden?

"Nej, det er der ikke. Vi har en diætist. Det er også en del af undervisningen. Det er hende, der kommer med opskrifter og kommer med gode tips til, hvordan de skal klare sig på madfronten. Men vi har ikke et køkken, hvor vi kan inddrage dem og lave mad sammen med dem, desværre".

Oplever I, at de unge er gode til at regulere deres blodsukker?

"Det er meget individuelt. Det bunder meget i, hvordan deres bagland er, og hvilke ressourcer de har socialt".

Er det jer som oplærer f.eks. klasselærer?

"Ja. Altså, egentlig er det forældrenes ansvar, men vi tilbyder alle ny opdagede diabetikere at tage ud i deres klasser, og forklare deres klassekammerater og lærer om diabetes på et simpelt plan, så de forstår det. Der kommer vi også ind på grundlæggende principper, som hvad det er der sker, hvis man får lavt blodsukker, og kan man dø af det, er man selv skyld i det, er det noget der kan smitte. Også er det ofte der, læreren trækker os til side og får tingene på plads, med at de skal have insulin med, de skal have sukker i tasken, og en ekstra mad hvis de skal på tur osv. Og altid have blodsukkerapperat med.

Så det er forældrenes ansvar, men vi gør det som regel. Jeg har ikke oplevet endnu, at der er nogle, der har sagt nej til tilbuddet, det siger alle som regel ja til".

Har man telefonsamtaler efter udskrivelsen?

"Ja, det har vi. Den periode hvor de bliver udskrevet, er de stadig knyttet til afdelingen, indtil de har været til den første kontrol, fordi den ligger i afdelingen. Godt nok får de telefonnummeret til ambulatoriet, men det er oftest os, de ringer til, da det er os, der har været i kontakt med dem under hele forløbet".

Hvor ofte får I børn/unge ind med nyopdaget diabetes her?

"Ca. 8-10 om året".

Hvad siger I til dem der bliver genindlagt?

"Det er ikke den rigtige måde at løfte pegefinger overfor dem, så vi skal sørge for at få dem på ret køl, fordi de fleste af dem er hundedårlige, når de kommer ind, fordi de ikke har taget deres insulin".

Hvad med når de begynder at gå til fester osv.?

"Det er et helt afsnit for sig selv i oplæringen, hvor man snakker alkohol og diabetes. Det tager vi os kun af, når de er i den alder, hvor man begynder at gå i byen. Ellers er det ambulatoriet, der tager sig af det. Vi har patienterne med diabetes, indtil de er 18 år gamle". 

Interview med folkeskolelærer

Efter interviewet med diabetessygeplejersken er vi blevet opmærksomme på, hvor vigtig en rolle læreren har i det tværprofessionelle samarbejde, i og omkring håndteringen af den unge som har diabetes. Det tværprofessionelle samarbejde er med til at sikre den unges velbefindende i dagligdagen. Derfor har vi valgt, at lave et interview med en folkeskolelærer, som til daglig har haft elever med diabetes. 

Formålet med interviewet af folkeskolelæreren er, at undersøge hvor vidt de får informationer/kurser omkring diabetes, når de har en elev med diabetes i klassen. Desuden var hensigten med interviewet, at få klargjort om lærerne føler sig rustet til at håndtere et barn med diabetes, i så fald de fx får for højt/lavt blodsukker.  

Er der, eller har du oplevet, at der er en eller flere elever i din/dine klasser, som har diabetes type 1?

"Ja, jeg har haft en elev med type 1. diabetes"

Hvis ja, hvor vidt har du oplevet et samarbejde med en diabetes sygeplejerske omkring den enkelte elev og oplæring af diabetes?

"Det samarbejde, vi havde i klassen med diabetes sygeplejersken, var super. Hun underviste mig individuelt i at have en elev med diabetes i klassen. Derefter underviste hun hele klassen i, at have en klassekammerat der har diabetes".

Hvordan tackler du diabetes i en klasse?

"Jeg holder lidt ekstra øje med eleven, når jeg selv er til stede. Derudover allierede jeg mig med nogle af elevens kammerater, som hjalp med at holde øje med eleven, når jeg ikke var til stede. Derudover lavede vi aftaler om, at de skulle komme og hente mig, hvis de observerede noget mærkværdigt ved eleven".

Hvordan håndtere du at have en elev med diabetes i din klasse?

"Jeg har skolesundhedsplejersken som backup, hvis jeg behøver hjælp til noget. Derudover gav diabetes sygeplejersken mig et telefonnummer, hvor jeg altid kan kontakte hende for råd og vejledning".

Føler du, at du har tilstrækkelig viden til at håndtere for højt eller for lavt blodsukker hos en elev?

"Jeg føler, jeg er godt rustet til at håndtere problemerne, hvis de skulle opstå. Jeg ved præcis hvor i tasken, eleven har sin insulin. Her på skole har vi et lille depot rum, der hører til hver klasse, her har jeg altid juice, kiks og druesukker til at ligge, hvis der pludselig skulle opstå et problem. De andre elever i klassen ved hvor tingene i depotet ligger, så de også kan hjælpe".

Mener du, at det burde være obligatorisk, at alle lærer får undervisning til at kunne håndtere en elev med diabetes?

"Ja, jeg mener at alle lærere, som er berørt skal have information, så de kan hjælpe akut, hvis der er brug for det. Derudover mener jeg, at alle lærere som har en elev med diabetes, altid skal have de vigtige telefonnumre til pårørende, hvis der bliver brug for dette". 

Efter de to ovenstående interviews vurderer vi, at vi har fået et større indblik i de forskellige faggruppers arbejde. Vi havde håbet på at få et indblik i det tværprofessionelle samarbejde mellem diabetessygeplejerske og lærer om den enkelte patient/elev. Dette oplevede vi desværre ikke, idet samarbejdet mellem diabetessygeplejerske og lærer ses, når der er tale om en nydiagnosticeret patient med diabetes. Til gengæld oplevede vi hvordan hver profession arbejder om en fælles opgave (den unge med diabetes) ud fra hver deres faglighed. Dette ses bl.a. ved, at diabetessygeplejersken tilbyder de nydiagnosticeret unge med diabetes, at tage ud til deres skole og undervise deres klassekammerater og lærer i diabetes. Hvis vi derimod havde nået at opleve en ung med nydiagnosticeret diabetes på diabetesambulatoriet, kunne vi have interviewet læreren, der er tilknyttet børneafdelingen. Her ville vi have mulighed for at opleve det tværprofessionelle samarbejde mellem læreren og diabetessygeplejersken.
Ud fra vores indsamlede data, har vi bl.a. fundet ud af, hvad læreren gør i forhold til at have en elev med diabetes i klassen. Desuden har vi også fundet ud af, hvad diabetessygeplejersken har til opgave, og hvilken tilgang hun benytter i sit arbejde med unge, der har diabetes.