Ung med diabetes - interview



Vi har valgt at lave et interview med en ung med diabetes, da brugerdrevet innovation omhandler brugernes udtalte og uudtalte behov. Det er vigtig at komme i kontakt med en ung med diabetes, da det i vores tilfælde er vores bruger, og da han kan give os viden og inspiration til at tænke innovativt i forhold til vores problemstilling (7).

Vi håber at vi gennem dette interview får en indsigt i brugerens uudtalte og udtalte behov i hans liv med diabetes, samt at kunne bruge interviewet til at underbygge nogle af vores teorier (fx kommunikation og netværk). Vi vil gennem interviewet observere og stille spørgsmål, så vi får den størst mulig indsigt i, hvad brugerens behov er.

For at anonymisere vores bruger, har vi valgt at kalde ham Jens.  

Da vi møder Jens, opdager vi hurtigt, at han er en meget stille dreng. Vi bliver derfor straks opmærksomme på, hvordan vi på bedst mulig måde kommunikerer med ham, så vi ville få besvaret størstedelen af vores spørgsmål og for at få et indtryk af, hvad det vil sige at være ung med diabetes. Idet han er stille, vælger vi at spørge ind til hans dagligdag, for at skabe en tryg stemning og danne en god relation. Herunder spørger vi bl.a., hvad han laver i hans fritid.


Interview med en ung med diabetes 

Oplever du, at din sygdom sætter grænser for dig?
"Det er ikke sådan noget, jeg føler der sætter grænser"

Hvordan vil du beskrive dit liv med diabetes?
"Det ved jeg ikke.. Svært og hårdt. Det er svært at regulerer ens blodsukker".

Er det svært, fordi det er anderledes, end hvad dine venner gør? 
"Ja, det er det" 

Spørger dine karmarater ind til din sygdom? 
"Det er sjældent, kun hvis jeg har det dårligt"

Går du regelmæssigt til kontrol?
"Ja det gør jeg. Det er oppe på Hjørring sygehus"

Hvor ofte går du til kontrol?
"5 gange om året. Hver tredje måned."

Har du styr på hvordan dit blodsukker skal ligge? 
"Ja. Eller lidt i hvert fald. Mit blodsukker er lidt svingende".

Spørger personalet ind til, hvordan det kan være, at dit blodsukker er svingende?
"Nej, det gør de ikke".

Går du til kontrol for din skyld, din mor /fars skyld eller for personalets skyld?
"For min mor og fars skyld". Moderen siger herefter; "er det ikke fordi, det er noget man skal". "Jo.. Det er rigtig", svarer Jens. Moderen siger og kigger på Jens, "hvis man kunne undgå at komme til kontrol, ville det jo ikke gøre noget".

Hvad er det sværeste ved at have diabetes?
"At regne ud hvor mange kulhydrater man må spise ved hvert måltid".

Hvordan syntes du din opbakning hjemmefra er?
"Den er god nok", Jens smiler. 

Tror du det ville være anderledes, hvis din mor ikke havde diabetes? 
"Nej, det tror jeg ikke. Men det er dejligt, at mor kan hjælpe".

Har du selv fået oplæring, da du blev ældre?
"Det ved jeg ikke… "

Moderen svarer, da Jens er usikker på dette;

"Det har han aldrig fået".
Moderen fortæller, at hun har spurgt ind til, om Jens ikke kunne komme på kurser (oplæring) for unge med diabetes. Det er der bare ikke penge fra sygehuset side til, forklarer moderen.
Det er kun kontrol, han går til og hvis moderen ikke havde diabetes, var dette det samme tilfælde.

Kunne der laves en APP til telefonen, der kunne hjælpe dig bedre i din hverdag?
"Det kunne godt være en god ide. Måske en APP med kulhydrattælling, nærmest en slags database med forskellige madvarer og hvor mange kulhydrater de indeholder".

Vi spørger moderen, om der er noget hun tænker, der kunne være rart at have på den APP? - om det ville være en mulighed at få den synkroniseret med Jens, så de har en overblik over, hvordan hans blodsukker er i løbet af dagen.
"Dette kunne være mega smart. Et rigtigt godt hjælpemiddel for os som forældre".

Hvordan opfatter du sygeplejerskeren til kontrollen? Er det dejligt, at få lov til at snakke med en omkring de problemer man oplever?
"Det er lidt træls, at skulle få tjekket ens tal". Jens giver udtryk for, og forklarer lidt hvordan hans blodsukker svinger, og hvordan hans læge hele tiden skal vise ham dette, og det er ikke rart.

Hvem opsøger du, når du oplever problemer? Mor? Sygeplejersken? Eller?
"Det tænker jeg ikke over".
Moderen siger; "det er nok mig du snakker med Jens. Men sygeplejersken er rigtig god at snakke med, hvis vi oplever problemer og gerne vil have svar".

Er det den samme sygeplejerske du har?
"Ja, det er altid den samme sygeplejerske, og det er dejligt, fordi hun ved, hvordan jeg plejer at have det."

Som vi havde antaget, var Jens meget stille, og vi havde derfor besvær med at få svar på de stillede spørgsmål. Dog har vi med dette interview fået en viden omkring brugerens udtalte og uudtalte behov. Det vil sige, at vi har fået et indblik i, hvad der kunne hjælpe Jens i hans hverdag. Jens nævner fx i interviewet, at han synes, at en APP med bl.a. kuldhydrattælling ville være en god idé. Vi fortæller Jens omkring vores tanker til APP’en, hvor vi spørger ham, hvor vidt han synes, at det er en god idé at udvikle en funktion, hvor man kan indskrive sine blodsukkermålinger. Jens synes, det ville være en god idé. Desuden nævner Jens’ mor, at man kunne udvikle APP’en, så forældrene også kunne have adgang til. Dette bekræfter Jens er en god idé. Da vi går derfra, føler vi, at interviewet har styrket vores innovationsproces, idet vi har fået et bredere indblik i brugerens behov. Desuden føler vi os bedre rustet til, at udvikle en brugerdefineret APP til unge med diabetes, som opfylder de behov, der kan gøre de unges hverdag med diabetes lettere. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar